El og varme

Elektricitet anvendes til lys, kraft og varme. Elvarme distribueres som fast eller afbrydelig elvarme. Den faste elvarme leveres via elektriske radiatorer eller elektrokedler for vandbåren varme. Den afbrydelige elvarme produceres på varmecentralen, hvor elektrokedler producerer varmt vand i en elektrisk vandvarmer. Stiger behovet for el til lys og kraft, kan elektrokedlerne, der producerer elvarme, kobles fra, og varmen i stedet produceres på varmecentralernes oliekedler. På den måde er elektrokedlerne udelukkende i funktion, så længe der er el til rådighed fra vandkraftværket. Af samme grund distribueres elvarmen udelukkende i vandkraftbyerne Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

 

Forbruget af elvarme er steget jævnt gennem årene i takt med en stigende produktion af vandkraft. Forbruget af elvarme steg med 16,8 pct. i 2014. Årsagen til denne stigning skal findes i Ilulissat, hvor vandkraftværket kørte sin første hele sæson i 2014. Dermed kunne forbruget af elvarme i Ilulissat stige fra 23 TJ i 2013 til 77 TJ i 2014. Det samlede forbrug af elvarme var på 378 TJ i 2014, hvilket er det højeste nogensinde, jf. figur 5.

 

Figur 5. Forbrug af el og fjernvarme

 

Forbruget af fjernvarme steg også i 2014. Fjernvarme produceres på varmecentralernes oliebaserede kedler i en række byer, jf. side 21. Da forbruget af fjernvarme i høj grad afhænger af temperaturerne, er der en tendens til, at varmere år giver lavere forbrug, mens kolde år giver et højere forbrug. Fjernvarme kan imidlertid også erstatte elvarmen, når produktionen af elvarme må reduceres som følge af et øget behov for vandkraft til produktion af lys og kraft.

 

Som det fremgår af figur 5 var forbruget af fjernvarme lavest i 2010, der var et varmt år sammenlignet med de øvrige år i perioden 2004-2014. Forbruget af fjernvarme var omvendt størst i 2012, hvor fjernvarmen periodevist erstattede den afbrydelige elvarme i Nuuk.